Mursten af blod

Mursten af blod skal redde verdens fattige

Blod fra slagtekvæg bliver smidt ud i litervis, hver gang et dyr bliver slagtet. Ifølge en britisk arkitekt er det spild – blodet kan i stedet bruges til at lave billige mursten i verdens fattigste egne.

24. juni 2015 af Babak Arvanaghi

Hver gang en ko bliver slagtet, går over 30 liter blod til spilde. Blod, der ifølge britiske Jack Munro, byder på praktiske anvendelsesmuligheder.

I forvejen bliver det meste af koen brugt til forskellige formål: Huden bliver til læder, kødet spiser vi, mælken drikker vi, og i store dele af verden bliver dyret stadig brugt til tungt arbejde.

Alligevel er Jack Munros projekt banebrydende. Den britiske arkitetkstuderende har nemlig lavet en formel, der gør det muligt at producere mursten af det tiloversblevne blod, som i dag bliver kasseret. Og ikke kun blod fra køer, men fra alle slags slagtedyr.

Her er opskriften på mursten af blod:

  1. Blodet bliver blandet med et anti-koagulerende stof, der sørger for, at det ikke størkner med det samme.

  2. Et konserveringsmiddel blandes i, så blodet ikke mugner.

  3. Vand og sand tilsættes, inden miksturen hældes på forme.

  4. Massen brændes ved 70 grader i en times tid. Det får blodets proteiner til at koagulere, og tilbage står den færdige mursten.

Mursten af blod skal hjælpe verdens fattige

Jack Munros håb er, at teknikken skal gøre det billigere at producere byggematerialer i fattige egne af verden. På sigt skal blodstenen – som er vandtæt – udkonkurrere lerstenene, som i dag bliver brugt i stor stil.

Og faktisk er ikke kun mursten, der er inde i en rivende udvikling – også andre byggematerialer forandrer sig og får nye egenskaber til glæde for verdens befolkning. Læs mere i vores artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: