Nyt materiale kan tåle alt

Plasticmetal leder strøm efter hårdhændet behandling

1. september 2009

Forskere fra firmaet NanoSonic har udviklet et nyt materiale, der kan tåle alskens påvirkninger uden at gå i stykker. Og vigtigst af alt: Det elastiske vidunderstof beholder sin evne til at lede elektricitet lige så godt som metal. Foreløbig har forskerne vredet materialet, strakt det til tredobbelt længde, stegt det ved 200 grader, kogt det i otte timer, frosset det ned og overøst det med brændstof og acetone. Under hver behandling ledte plasticmetallet strøm, som om intet var hændt, og efter endt behandling sprang det tilbage til sin oprindelige form. Forskerne forudser, at materialet går en stor fremtid i møde. Det kan bruges som kunstige muskler, intelligent tøj eller flyvinger, der skifter form. NanoSonic håber at sende de første stykker på markedet om et års tid – i første omgang sikkert til bøjelige ledninger og kredsløb.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: