Østershat fungerer som isolering

1. september 2009

Miljøvenlige byggematerialer bliver mere og mere efterspurgte, og nu præsenterer to unge amerikanere et nyt. Den 21-årige Eben Bayer og den 22-årige Gavin McIntyre har således udviklet en ny form for isolering, der kun er lavet af organiske materialer. Størstedelen af dem er sporer fra den almindelige spisesvamp østershat. De første prototyper er lavet ved at hælde en blanding af vand, perlit, stivelse og brintoverilte i en 17,5 x 17,5 cm stor rammeform. Østershatsporer blev herefter tilsat, og blandingen blev placeret i mørke under de to forskeres senge. I løbet af de næste uger voksede svampesporerne og sendte rodlignende strenge rundt i rammen. Efter cirka to uger var massen vokset til et tæt og tykt rodnet. Isoleringspladen har en såkaldt R-værdi på 2,9, hvilket stort set svarer til de mere almindelige fiberglasplader.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: