Moon surface

Sjældne jordarter i hightech-produkter

27. juli 2010 af Ib Salomon

Nogle af dem bruger vi kun i ganske små mængder og kun til helt specielle formål – det gælder fx grundstof nr. 58, cerium. Cerium har vist sig at være den perfekte lightersten – den lille sten, der skaber gnisterne i en lighter. Cerium bliver der næppe mangel på, for så mange lightere produceres der trods alt ikke.

Men andre grundstoffer bliver der mere og mere rift om, og med udsigt til en verdensbefolkning på ni milliarder mennesker i år 2050 kan der ligefrem opstå reel mangel på nogle grundstoffer. Det gælder fx helium, grundstof nr. 2, som er så let, at det langsomt forsvinder ud i rummet. Også fosfor, grundstof nr. 15, er i fare for at slippe op i løbet af nogle årtier, medmindre vi udvikler teknikker til at spare på det og genbruge det.

De sjældne jordartsmetaller passer til vores samfund

Knaphed er der allerede på den gruppe grundstoffer, der kaldes de sjældne jordartsmetaller. Det er en gruppe bestående af 15 grundstoffer, som har vist sig at have egenskaber, der passer som fod i hose til et højteknologisk samfund. Et af dem, neodym, indgår fx i magneter, der overgår alle tidligere magneter. Andre bruges i lavenergipærer, farve-tv, computerskærme, lasere, superledere og solceller.

Den samlede produktion af de sjældne jordartsmetaller var i 2008 på 139.000 tons, og stort set alle kom fra Kina, der har verdens største forekomster. Dem vogter landet godt over ved at lægge restriktioner på eksporten. Verden over ledes der derfor med lys og lygte efter andre steder med forekomster af de sjældne jordartsmetaller. De findes typisk som biprodukt til andre grundstoffer – og typisk i meget små mængder. Nogle af de mest lovende fund er gjort i Grønland, i Kvanefjeld i den sydlige del af landet, men der ledes også i bl.a. Australien.

Planter kan ikke leve uden fosfor

Vi mennesker er ikke ene om en stor appetit på Jordens grundstoffer. Også planter tager godt for sig. Hele 17 grundstoffer skal en plante bruge til sin vækst, og ingen plante kan fuldføre sin vækst uden at råde over dem alle. Tre af grundstofferne henter planterne fra vand eller fra luften: brint, ilt og kulstof. Nitrogen, fosfor og svovl finder plantens rødder i jorden, og uden disse tre grundstoffer kan den slet ikke vokse. Andre kan den godt leve uden, men så får den mangelsygdomme, for selv om der ofte er tale om mikroskopiske mængder, spiller samtlige 17 grundstoffer en vigtig rolle.

En stor del af en plantes rodnet har ligefrem til opgave at opspore de grundstoffer, den skal bruge en smule af, og prøve at vriste dem fri fra jorden, hvor de kan være hårdt bundet. Hvor meget selv et enkelt grundstof kan betyde, opdagede planteforskere, da de undrede sig over, hvorfor korn nogle gange trives ekstra godt under højspændingsledninger. Forklaringen viste sig at være, at kornet manglede kobber, og at små mængder kobber faldt ned fra ledningerne.

Læs mere om verdens grundstoffer.

Havets hemmelighed

På store dele af Jordens havbund ligger der knolde fyldt med værdifulde mineraler. Det anslås fx, at der ligger milliarder af tons manganklumper på bunden af Stillehavet. Knoldene indeholder også jern, kobber, nikkel, kobolt, sølv og guld. Men de ligger på meget dybt vand – de fleste på 4-5000 meters dybde, hvor vandtrykket er enormt. Indvindingen kan dog lade sig gøre, ved at autonome robotter skubber knoldene hen til en pumpestation, hvorfra de suges op gennem lange rør.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: