Supersvamp laver papir på rekordtid

1. september 2009

Papir fremstilles traditionelt ved at udvinde cellulose af træ. I den proces nedbrydes en række af træets naturlige stoffer. Det gælder især stoffet lignin, som udgør cirka 30 procent af træet. Lignin kan nedbrydes både kemisk og mekanisk, men begge metoder er dyre og belastende for miljøet. Nu har amerikanske bioteknologer fundet en svamp, Ceriporiopsis subvermispora, der nedbryder lignin, men går uden om cellulosen. Den nye metode kan øge produktiviteten med cirka 30 procent i forhold til traditionel papirfremstilling og samtidigt reducere energiforbruget med knap en tredjedel. Tilmed undgår man at forurene miljøet med de kemiske stoffer, der hidtil har været brugt til at nedbryde ligninet. En amerikansk papirfabrikant vil snart begynde at anvende den nye metode.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: