Mekanisk søanemone skal vænne sig til mennesker

1. september 2009

Forskere fra Massachusetts Institute of Technology i USA har skabt et akvarium med en organisk, selvstyrende robot, der efterligner en søanemone. Anemonen reagerer på lys og berøring, akkurat som en ægte søanemone. Indmaden består af fem kropstrin, der hver især kan drejes 90 grader vha. indbyggede servomotorer. Anemonen er desuden udstyret med fem tentakler med såkaldt stereosyn, så den kan registrere og reagere på tilskuernes ansigtsmimik og bevægelser. Overfladen er lavet af silikone, der giver søanemonen et livagtigt udseende. Robotten er et led i at udforske kunstig intelligens. Forskerne håber at blive klogere på, hvordan man skaber robotter, som kan begå sig blandt mennesker og interagere med dem på en naturlig facon.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: