DNA musikvideo

Microsoft gemmer musikvideo på en DNA-streng

I fremtiden bliver det muligt at gemme fx fotos, dokumenter og e-bøger på DNA-strenge. Allerede nu er det lykkedes forskere fra Microsoft at gemme 200 MB data på kunstig DNA.

14. juli 2016 af Karine Kirkebæk

Glem alt om USB-stik og harddiske. I fremtiden kan du gemme dine feriebilleder og arbejdsdokumenter på en DNA-streng.

Det lyder måske mærkeligt, men teknikken har fordele, som almindeligt hardware ikke kan konkurrere med.

20 gange mere data

Tilbage i april købte Microsofts forskningsafdeling, Microsoft Research, 11.000 kunstige DNA-molekyler fra firmaet Twist Biosciences. Det skriver ScienceAlert.

Og i sidste uge proklamerede it-giganten Microsoft, at de har sat rekord i at gemme 200 megabyts på en kunstig DNA-streng.

Det er 20 gange mere data end den tidligere rekord.

Det var på en DNA-streng af de nyindkøbte molekyler, at det lykkedes forskerne fra Microsoft bl.a. at gemme bandets OK GO’s musikvideo for nummeret “This Too Shall Pass”:

Fordelene ved DNA

Det kan virke omsonst at begynde at lagre data på organisk materiale. Men modsat harddiske, Blu-Ray-diske og stort set al anden nuværende lagringsteknologi, så kan DNA forblive intakt og læsbar i 1000 til 10.000 år.

Ud over musikvideoen lykkedes det også forskerne at gemme andre ting på DNA-strengen:

200 MB kan lyde af lidt, når en standard iPhone fx kan rumme 16.000 MB. Men DNA kan blive den perfekte lagringsenhed, fordi det holder så længe – især den kunstige.

Forskerne har bevidst gemt bøger og musikvideo for at vise, at vi med DNA kan gemme vores kultur i tusindvis af år.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: