nb_u14 iPhone 6C

Apple på vej med ny billig-iPhone

Efteråret vil angiveligt byde på tre nye iPhones fra Apple. De storsælgende iPhone 6 og 6 Plus bliver opgraderet, mens familien udvides med en mindre iPhone 6C.

31. marts 2015 af Carsten Nymann

Mobilkunder som higer efter Apple-telefonen iPhone 6, men som enten lider af lommesmerter eller for korte fingre, kan se frem til efteråret.

Her får de storsælgende men bekostelige modeller iPhone 6 og 6 Plus ifølge normalt pålidelige kilder en mindre og billigere lillebror i form af iPhone 6C.

Hvor den seneste generation iPhone har haft vokseværk og måler enten 4,7 eller 5,5 tommer i diagonalen vil den nye 6C angiveligt måle fire tommer ligesom forgængeren iPhone 5.

Apple barsler med farverig iPhone 6

Rygterne om en mindre iPhone har verseret et stykke tid men fik nyt liv i denne uge, da elektronikmediet DigiTimes opsnusede, at Apple-underleverandøren TSMC er i gang med at producere indmad til den nye mini-iPhone.

C-betegnelsen anvendes allerede i dag på Apple’s billigste udgave af iPhone 5, hvor selve telefonen er pakket ind i farverig plast og ikke metal.

Derfor spekuleres der i øjeblikket i, om Apple foretager samme manøvre med den kommende 6C og leverer den i stærke farver.

Apple indfører Gorilla-glas

Samtidig med lanceringen af iPhone 6C ventes Apple at lancere opgraderinger til de eksisterende 6 og 6 Plus, som begge får et S tilføjet modelbetegnelsen.

Angiveligt får telefonerne en ny og hurtigere såkaldt A9-processor, som er produceret af Samsung, og muligvis en skærm i ridsefri “Gorilla Glass” i stedet for det nuværende safirglas.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: