nb_u40 Nexus 6

Google-kæmpe trumfer iPhone

Med en skærm på 5,9 tommer bliver næste telefon fra Google endnu større end Apples netop lancerede iPhone 6 Plus.

2. oktober 2014 af Carsten Nymann

Google bringer oprustningskapløbet mellem Android- og Apple-telefoner ind i en ny fase, når teknologikoncernen om kort tid præsenterer sin næste smartphone, Nexus 6.

Ifølge iagttagere med insiderviden vil Google, som har slået pjalterne sammen med mobilproducenten Motorola, ikke stå tilbage for Apples seneste iPhone, som fås i en udgave med 5,5 tommer-skærm.

Nexus 6 får nemlig – som navnet varmer op til – en skærm på (næsten) seks tommer. Eller 5,9 for at være helt præcis, hvilket betyder, at telefonen måler 15 cm fra hjørne til hjørne.

Bedre billede og større motor

Ifølge Business Insider får den kommende mobil, som muligvis præsenteres allerede til Halloween i slutningen af oktober, specifikationer, som på papiret slår Apples på de fleste punkter.

Det store displays pixeltæthed bliver eksempelvis på 496 PPI (pixel per inch), hvilket betyder, at billederne har højere opløsning end på iPhones 401 PPI-skærm.

Google og Motorola vil derudover forsyne den nye telefon med et 13 megapixel-kamera og en såkaldt Qualcomm Snapdragon 805 quad-core processor.

Google satser på lave priser

Indtil videre er ingen af oplysningerne bekræftet af Google eller Motorola, men kommer Nexus 6 på gaden, bliver det næsten med garanti til en lavere pris end konkurrenten fra Apple.

Googles nuværende Nexus 5 med 5 tommer-skærm koster fra 2.599 kr. iPhone 6 Plus med 5,5 tommer-skærm koster fra 5.999 kr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: