Hvor nøjagtigt kan man spore en mobiltelefon?

Kan man fastslå, præcis hvor en bruger af en mobiltelefon er? Og kan det bruges til noget?

1. september 2009

En tændt mobiltelefon udveksler informationer med mobilmaster, og når der tales, udsender den tilmed særlige impulser. Ved at måle på tidsforskydningen kan man regne ud, hvor langt den er fra masten, med nogle hundrede meters nøjagtighed. Men har man data fra flere master, kan positionen fastslås ned til ganske få meter. Forskere fra Massachusetts Institute of Technology har for nylig vist, hvor effektivt man kan spore. De fik adgang til data fra Østrigs største mobilselskab, som de brugte til at lave en tredimensional afbildning af mobiltrafikken på en almindelig hverdag i Graz, Østrigs næststørste by. Kortet, der er opbygget som en slags højdekurver, indgik i en kunstudstilling, hvor det vakte stor opsigt. Men teknikken har også praktiske anvendelsesmuligheder. For eksempel kan myndighederne bruge kortene til trafikplanlægning, ligesom taxaselskaber kan have gavn af at vide, hvor der er flest mennesker. Ligeledes er kortene nyttige, når der skal udarbejdes evakueringsplaner.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: