nb_u46 Lumia

Ny mobil dropper Nokia-navn

Lumia 535 er navnet på den første mobil efter Microsofts overtagelse af Nokia, som ikke bærer det ikoniske finske navnetræk.

13. november 2014 af Carsten Nymann

I 2007 var finske Nokia verdens største producent af mobiltelefoner med en markedsandel på over 50 procent af markedet.

Syv år og seks iPhones senere er det tidligere altdominerende mærke solgt til amerikanske Microsoft, og i denne uge forsvandt Nokia-mærket så helt.

Microsofts nyeste telefon Lumia 535 hedder nemlig ikke Nokia til fornavn, men i stedet blot “Microsoft”, hvilket bliver trenden fremover på alle smartphones fra giganten.

Nokia lancerede Lumia-familien i 2011 i forbindelse med, at finnerne indgik et samarbejde med Microsoft om at anvende Windows Mobile-styresystemet.

Stor skærm, men lav opløsning

Den nyeste model gør klart, at Microsoft ikke ønsker at fejre overtagelsen med en teknologisk tætpakket topmodel.

Lumia 535 er i stedet en budget-telefon til den slanke tegnebog, hvilket markeres ved, at selve telefonen med sine 8,8 mm i tykkelsen også er ret så tynd.

Helt efter trenden har 535 en stor skærm på fem tommer ligesom konkurrenten Googles Nexus 5, men opløsningen på Microsoft-mobilen er kun 960x540 pixel.

Nokia lever videre som billig-telefon

Også i maskinrummet er 535’eren beskeden. Telefonen drives af en firekernet 1,2 GHz Snapdragon-processor med 1 GB ram. Harddisken er på 8 GB.

Nokia-navnet får lov at leve videre lidt endnu, da Microsoft stadig ønsker at anvende det på producentens traditionelle, ikke-smarte mobiltelefoner.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: