nb_u05 wireless charging

Pres på Apple: Ny Samsung-telefon lades trådløst

Om godt en måned præsenterer koreanske Samsung en ny top-telefon, der skal stjæle kunder fra Apple. Rygter vil vide, at den får trådløs oplader.

29. januar 2015 af Carsten Nymann

Vekselstrømmens fader, pioneren Nikola Tesla, drømte om at kunne sende elektricitet rundt i verden trådløst.

Skal man tro rygterne, vil den koreanske mobilgigant Samsung om godt en måned føre Teslas drøm ud i livet. Sådan da.

Torn i øjet på Apple

Koncernens kommende top-smartphone Galaxy S6 skal ud og stjæle kunder fra konkurrenten Apple, som i denne uge har præsenteret et rekordregnskab.

Derfor vurderer analytikerne, at Samsung vil pakke den nye telefon med ny teknisk isenkram – heriblandt muligheden for at lade mobilen trådløst.

Apple-konkurrent udnytter magnetfelter

Teknologien bag trådløs opladning kendes fra blandt andet elektriske tandbørster, og der er således ikke tale om at sende strøm over store afstande.

Trådløse opladere udnytter et fænomen kaldet magnetisk resonans, hvor to apparaters magnetfelter flettes ind i hinanden og overfører elektricitet.

Teknologi kommer i Apple-ur

Også Apple ventes at adoptere teknologien til firmaets kommende, såkaldte smart-ur, Apple Watch.

Samsung Galaxy S6 ventes at blive præsenteret på Mobile World Congress i Barcelona i begyndelsen af marts.

Video: Se hvordan trådløs opladning virker:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: