Netrør bringer brandofre i sikkerhed

Nødstedte kan rutsje i sikkerhed fra 35. etage

1. september 2009

Nogle gange kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ud af et hus – fx når en brand begynder at æde etagerne i et tredive etager højt hus. Nu skal en ny opfindelse sørge for, at de indespærrede kan redde sig selv ned fra selv de højeste etager uden at vente på hjælp udefra først. Princippet bag opfindelsen er det samme, som når håndværkere smider byggeaffald ud fra høje bygninger – det ryger gennem et bredt rør direkte ned i en container. Når det gælder mennesker, foregår det hele dog noget mere roligt. Rutsje-røret, der består af nylonnet, gøres fast fx på taget eller i en vindueskarm. Netrøret er så tilpas trangt, at man ikke får for meget fart på under nedturen. Det ender på gadeplan, hvor de evakuerede kan kravle ud. Rutsjerøret kan laves så langt, at det kan nå helt op til 35. etage. Nettet kan sidde stationært fast i egentlige redningsstationer på hustage, eller redningsfolk kan via helikopter smide nettet ned på et højhustag. I bunden og toppen af nettet sidder en metalring på ca. én meter i diameter, som gør det let at komme ind og ud af røret.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: