Nu kan koen malke sig selv

1. september 2009

En ko er ikke så dum endda. Den kan fx godt lære at malke sig selv, og det kan blive en stor hjælp for verdens kvægholdere, der ellers bruger meget tid på malkning. I flere lande kan køerne nu selv gå hen til en malkestation i stalden, hvor en robot sørger for at lette yverpresset. Køerne bliver lokket hen til malkerobotten med lidt lækkert foder, og når de står og gumler, går robotten i gang: En laserstråle finder koens dievorter, som bliver renset af rullebørster med desinficerende stoffer. Derpå sætter robotten lange “sugerør” på patterne. På hvert rør sidder vakuum-aktiverede gummiringe, som blidt masserer patterne og stimulerer mælken til at løbe til patterne. Det hele tager et par minutter, og så er der plads til den næste ko i rækken. Det tager ca. en uge at træne en ko op til selvmalkning. Malkerobotten kan også undersøge mælken for sygdomstegn og give informationer vha. chips, der sidder i køernes halsbånd.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: