Ny løgnedetektor afslører vores skjulte ansigtsudtryk

1. september 2009

Den kendte løgnedetektor har vist sig at være for upålidelig – og det på trods af at den registrerer en anklagets åndedræt, puls og kropsvarme. Derfor har forskere nu udviklet et computerprogram, som kan afsløre løgnere blot ved at analysere ansigtsudtryk. Forskerne fandt ud af, at alle ens følelser afsløres i ansigtsudtrykket i et ganske kort øjeblik. Og man kan ikke selv kontrollere udtrykket. Faktisk ændrer ansigtsudtryk sig så hurtigt, at selv en trænet observatør ikke kan nå at fange uoverensstemmelser mellem det, der bliver sagt, og den anklagedes ansigtsudtryk, når vedkommende lyver. Den opdagelse brugte forskerne til at lave et program, som lægger en slags “gitter” hen over et billede af den anklagedes ansigt, mens vedkommende ikke tænker på noget særligt. Dernæst analyserer computeren en video af den anklagede, mens han eller hun bliver afhørt. Alle ændringer i ansigtsudtrykket, som ikke stemmer overens med det, som bliver sagt, registrerer computeren. Analyseprogrammet er fx i stand til at skelne mellem følelserne vrede og foragt – følelser, som en gammel løgnedetektor ikke kan skille fra hinanden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: