© CyPhy

Redningsdrone med sypersyn erstatter nødhjælpsarbejdere

Byen Houston druknede i regn, da stormen Harvey gik i land. Nu sætter Røde Kors en drone ind for at inspicerede den smadrede by.

13. september 2017 af Rikke Jeppesen

Vandet væltede ned fra himlen, da stormen Harvey ramte Houston. 

Uvejret bragte det tungeste tropiske regnvejr i USA’s historie med sig, og oversvømmelserne får nu gaderne til at flyde over med bl.a. kloakbakterier, giftige kemikalier, slanger og alligatorer.

Derfor sender det amerikanske Røde Kors ikke mennesker ind i det katastroferamte område. De sætter for første gang en drone ind for at inspicere.

Superzoom finder smadrede hjem

Luftfartøjet er bygget af drone-fabrikanten CyPhy Works og er en såkaldt tøjret drone, der kan nå op til cirka 120 meters højde.

Med et superzoom-kamera med 30X zoom kan dronen se mange kilometer frem for sig og identificere hjem, der er smadret af vandmasserne.

På den måde kan Røde Kors finde de hårdest ramte, længe før vandet trækker sig tilbage.

>> Test dine evner om dronepilot på den nye HYBRID Dronecar.

Det smarte ved at benytte en drone, der er tøjret til en ledning, er, at den ikke skal ned på Jorden for at blive opladet, men kan levere uforstyrret dækning i dage eller uger ad gangen.

Droner er fremtidens nødhjælpsarbejdere

Efter store naturkatastrofer er det vigtigt for nødhjælpsarbejdere at få et hurtigt overblik, så de kan målrette deres hjælp.

Drone-missionen i Houston er et forsøg, der skal løbe over en uge og finpudses, så droner fremover kan blive en del af redningsarbejdet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: