Robot overtager falckredderes arbejde

Rullende mini-tank finder ofre for jordskælv

1. september 2009

Langsomt, men sikkert bevæger robotten sig under nedfaldne lofter og gennem rygende ruinhobe. Den finder et bevidstløst menneske be-gravet i en lomme, hvor ingen redningsarbejdere kan komme ind. Robotten undersøger på flere måder, om personen er i live. Dels tjekker et infrarødt kamera, om personen udånder luft, mens en sensor måler, om personen udånder kuldioxid. Til sidst presser robotten en lille sensor mod personens hud og undersøger blodets iltindhold. Hvis personen er i live, går redningsrobotten straks i gang med at hjælpe. Med sig har den en slange, som kan levere vand, medicin eller ilt, indtil redningsmandskabet får gravet personen fri. De indsamlede oplysninger sendes via et kabel til en kontrolstation, hvor redningsarbejdere beslutter, hvad der skal sendes tilbage gennem slangen til den begravede. De nye robotter, der er udviklet ved Sydfloridas universitet, blev første gang brugt under katastrofen i World Trade Center den 11. sept. 2001.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: