3d-printet bro

3d-printende robotter bygger bro over hollandsk kanal

En hollandsk 3d-print-virksomhed vil sætte robotter til at printe en bro af metal hen over en kanal i hovedstaden Amsterdam.

16. juni 2015 af Malene Breusch Hansen

To robotter skal side om side printe en ny stålbro over en af kanalerne i Hollands hovedstad Amsterdam.

Virksomheden MX3D har udviklet nogle specielle robotter, som kan 3d-printe komplicerede mønstre fuldstændig på samme måde, som hvis de tegnede streger i luften.

Det er meningen, at robotterne skal printe sig vej over kanalen og bygge deres egen understøttelse: skridt for skridt bevæger de sig over vandet i takt med, at de bygger broen.

Se her, hvordan virksomheden forestiller sig, at byggeriet skal foregå:

Bygger af metalpulver

Hver robot er udstyret med en printarm, som bygger videre på broens konstruktion, lige som når et svejseapparat sætter nye metaldele sammen – den store og afgørende forskel er, at robotten så at sige skaber den nye del på stedet ud af det metalpulver, som broen skal printes af.

Små dråber af smeltet metal sætter på den eksisterende struktur, og på den måde skabes flere “snore” af stål. Når snorene flettes sammen på kryds og tværs, skaber de en kompleks struktur, som er så stærk og holdbar, at den kan fungere som gangbro over vandet.

Printer “ud af boksen”

Hele byggeriet kan lade sig gøre, fordi de hollandske printrobotter er seks-aksede – det vil sige, at de kan printe videre på brobyggeriet i lige præcis den retning, som den næste del af konstruktionen skal have. På den måde undgår MX3D, at de først skal printe broens dele i en boks i en normal 3d-printer og så sætte dem sammen over kanalen efterfølgende.

Virksomhedens nye robot-teknik er i følge holdet bag broen netop det der skal til for at udvide 3d-printningens domæne – fra prototyper og hjemmeprint til store byggekonstruktioner.

Se her, hvordan MX3D's teknologi er blevet til:

Læs mere om 3d-print og teknologiens mange muligheder i artiklen herunder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: