Handicappede får hjælp af følsom robotarm

Kunstig arm mestrer 24 forskellige bevægelser

1. september 2009

For de fleste er det at tage et glas i køkkenskabet og fylde det med vand en let opgave. Men er man handicappet, kan opgaven være umulig. Det har det engelske firma Shadow Robot Company fundet løsningen på. Firmaet har konstrueret verdens hidtil mest avancerede robotarm, som kan foretage 24 forskellige bevægelser, som en normalt fungerende menneskehånd også mestrer. Hånden, der og-så kan bruges i industrien ved fx arbejde med farlige kemikalier, skal til brug i et hjem placeres på en mobil enhed. Den sørger for, at robotarmen kan bevæge sit rundt i huset og løse sine opgaver. Armen er lavet af bl.a. stål, plastic og aluminium, og den 5-10 kilo tunge arm arbejder i et tempo, der svarer til det halve af, hvad et menneske kan præstere. Til gengæld er den meget præcis med afvigelser på kun 0,2 grader. Armen styres af såkaldte luftmuskler, der er meget stærke og lette at kontrollere. Luftmuskler består af en gummislange dækket af hård plast, der vha. lufttryk kan trække sig sammen som en menneskemuskel.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: