Veebot blood samples robot

Ny robot kan selv tage blodprøver

Ny robot skal være bedre end mennesker til at finde blodårer, tage blodprøver og indsætte drop.

16. januar 2014

Hvis du er træt af at få blå mærker, hver gang du skal have taget en blodprøve, er der godt nyt på vej. Det amerikanske firma Veebot har udviklet en robot, der snart vil være bedre end mennesker til at finde blodårer, tage blodprøver og indsætte drop.

Infrarødt lys og ultralyd

Robotten fungerer, ved at patienten stikker sin arm igennem en åbning. En oppustelig manchet blokerer for blodgennemstrømningen, så blodårerne bliver nemmere at identificere. Hernæst lyser robotten med infrarødt lys på armen for at få årerne til at træde frem, og det indbyggede kamera finder en åre ved at sammenholde, hvad den ser, med lagrede billeder af årernes anatomi. Samtidig tjekker robotten med ultralyd, at åren er stor nok til formålet. Først derefter stikker robotten nålen i.

Robotten skal være bedre end sygeplejersker

I øjeblikket kan robotten finde den bedste åre i 83 pct. af tilfældene – cirka samme succesrate som en rigtig sygeplejerske. Men målet er at nå op på 90 pct., inden robotten slippes løs i kliniske forsøg. Robotten skal nemlig være bedre end mennesker for at blive en succes, mener Veebots grundlægger, Richard Harris, for ellers vil ingen have lyst til at blive behandlet af en maskine.

Et infrarødt kamera finder en egnet åre, inden robotten stikker nålen i patienten.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: