Treebot

Robot finder selv rundt i trætoppene

Treebot kan selv navigere rundt i trætoppene, den vejer selv under et kilo og kan bære det dobbelte af sin egen vægt.

24. oktober 2011

Robotter, der klatrer i træer, er ikke noget nyt, men robotten Treebot, der er udviklet af en forskergruppe fra Chinese University of Hong Kong kan det, som forgængerne ikke har kunnet: navigere rundt i trætoppenes virvar af grene.

Treebot vejer under et kilo, er udstyret med et kamera og skal studere livet i de svært tilgængelige trætoppe. Robotten har to kløer, og den ene holder fast i barken, mens den anden – sammen med robottens krop – flytter sig og leder efter et godt sted at tage fat. Bevægelsen ligner den, man kender fra en målerlarve. Treebot kan både gribe fat om tynde træstammer og klatre op ad de tykkeste af slagsen.

I øjeblikket er robotten “blind”, så den føler sig frem gennem grene og blade, men forskerne arbejder på at give Treebot øjne, så det bliver muligt for en person på jorden at styre robottens vej.

Robotten kan bære det dobbelte af sin egen vægt og vil også kunne bruges til at fragte forsyninger op i trætoppene, fx mad til biologer, der arbejder i højderne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: