Robot skal på havearbejde

1. september 2009

Finske forskere fra Helsinkis tekniske universitet har udviklet en firbenet robot. WorkPartner, som robotten er døbt, er designet til at kunne udføre en række forskellige udendørs arbejdsopgaver, bl.a. havearbejde. Til formålet er robotten udstyret med to arme, og den er i stand til at bruge forskellige redskaber. WorkPartner er terrængående og forener på finurlig vis gang og kørsel. For enden af hver af robottens fire bevægelige ben sidder der et hjul, der drives af en lille motor. Kombinationen af ben og hjul tillader den firbenede havemand at bevæge sig rundt i områder, hvor robotter udstyret udelukkende med hjul eller ben ville have problemer. Når den bevæger sig ad jævne overflader som stier og græsplæner, ruller WorkPartner af sted på fire hjul som et al-mindeligt køretøj. Men når vejen bliver for ujævn eller føret for løst, skifter robotten til en blanding af gang og rullende hjul. Det fungerer, ved at maskinen flytter benene frem på skift og løfter hjulene over evt. forhindringer på sin vej, indtil den uhindret kan rulle videre.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: