Robotøgle skal udspionere artsfæller

Forskerne håber på mere viden om en af Jordens ældste reptilarter

1. september 2009

En kunstig robotøgle er blevet sat ud mellem vildtlevende øgler på den newzealandske ø Stephen Island. Formålet med robotten er, at biologerne skal studere de vilde øglers adfærd. De såkaldte tuatara-øgler på den isolerede ø er en af de ældste reptilarter på Jorden, og forskerne ved ikke meget om dem. Derfor besluttede Jennifer Moore fra Victoria University of Welligton at sætte en robot-tuatara ud i naturen for at se, hvordan de vilde tuataraer reagerede. Robotøglen, Robo-Ollie, kan ikke gå, men blot bevæge hovedet. Det var dog også nok til at få opmærksomhed fra de andre øgler. Robo-Ollie lagde ud med at nikke med hovedet, hvilket viste sig at være noget, kun hunnerne gør, og som derfor skulle rettes. Så lærte forskerne dét om hunnerne. Robo-Ollie afslørede derefter, at hannerne indleder kamp om dominans med at gabe. Hvis den anden han ikke gaber, sker der ikke mere. Men hvis den anden han også gaber, er kampen i gang. Næste skridt er at puste sig op, og hvis ingen af hannerne giver sig, ender det med fysisk kamp. Der er meget på spil, da de kæmper om retten til at parre sig. Blot 25 procent af hannerne får unger, resten efterlader sig ikke efterkommere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: