Det er volapyk for mennesker, men robotterne forstår hinanden.

Robotter opfandt deres eget sprog

To facebook-robotter fandt på deres eget sprog, så udviklerne bag ikke kunne følge med. Projektet blev nedlagt, men fænomenet er ikke ukendt inden for kunstig intelligens.

1. august 2017 af Berit Viuf

Bob: “I can can I I everything else.”
Alice: “Balls have zero to me to me to me to me to me to me to me to me to.”

Sådan lød samtalen mellem de to chatbots Bob og Alice, som facebook havde givet opgaven at forhandle om en række varer (fx to bøger, en hat og tre bolde) og nå frem til en fordeling.

Volapyk for mennesker

Robotterne opfandt simpelthen et kodesprog, hvor de skar ind til benet og undlod unødvendige ord og sætninger i forhandlingen. Desværre gjorde det samtidig samtalen uforståelig for mennesker.

Facebook er interesseret i at udvikle samtale-robotter, som kan være i dialog med mennesker og ikke kun med hinanden, og blandt andet derfor blev eksperimentet lukket ned.

Desuden var forskerne bekymrede over, at de ikke selv kunne følge med i dialogen.

Kunstig intelligens fremmer robotsprog

At robotter finder effektive måder at kommunikere på, når de er overladt til sig selv og deres egen kunstige intelligens, er ikke nyt. Det viser flere forskningsprojekter som dette og dette.

Det kan have visse fordele - blandt andet, at det gør vores systemer hurtigere.

Hvis en robot skal tygge sig igennem avancerede data og kommunikere med robot-kollegaer, kan det gøres langt mere effektivt, hvis de har mulighed for at finde et fælles internt kodesprog.

Problemet er, at vi som mennesker ikke kan se bagom processen, og det kan have skræmmende perspektiver. 

Specielt føder det frygten hos de, der mener, at robotter vil overtage verdensherredømmet.


Sådan ser det ud, når Bob og Alice forhandler.

© Screenshot: courtesy Facebook

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: