Sæd robot

Sædcelle-motor sætter fart på sløv sæd

Tyske forskere har udviklet en nye teknik, der kan løse problemet hos mænd med dårlig sædkvalitet. Teknikken tilføjer langsom sæd ny energi.

18. januar 2016 af Karine Kirkebæk

Et hold tyske forskere fra Leibniz Institute for Solid State and Materials Research i Dresden (IFW Dresden) kommer nu barnløse par til hjælp med en ny opfindelse. De har udviklet en kun 50 mikrometer lang ”sæd-robot”, som skal hjælpe langsomme sædceller med at nå frem til et befrugtningsklart æg.

Sæd-robotten kan ifølge forskerne løse et stort problem hos infertile mænd.

Fjeder hjælper sæd

Sæd-robotten er udformet som en skruelinje, som også er den fjeder-formede struktur, som for eksempel dna-strenge har.

En skruelinje-struktur set fra forskellige vinkler. Foto: Wikimedia

Sæd-robotten virker ved, at den snor sig rundt om en sædcelles hale som en slags påhængsmotor. Den tilfører så den sløve sædcelle fart med hjælp fra et magnetfelt styret af forskerne.

Når den dovne sædcelle med hjælp når frem til ægget og trænger ind i ægcellen fra kvinden, giver metalstativet slip på sædcellen.

Afprøvet på tyrs sæd

Teknologien er indtil videre kun afprøvet med tyresæd i en petriskål – men med gode resultatet.

Og hvis forskerne kan overføre teknologien til mennesker, kan den afløse insemination og in vitro fertilisering (befrugtning uden for kroppen) som en langt billigere og mere effektiv metode.

Forskerne fra IFW Dresden forklarer i deres rapport, der netop er udgivet i tidsskriftet Nano Letters, at metoden med metal-skruelinjer er særdeles velegnet til både kontrollerbart og uskadeligt at kunne befrugte ægceller.

Teknikkens næste skridt

Det næste trin for forskerholdet er at forbedre styrbarheden af sæd-robotten og undersøge, om det lille aggregat vil sætte kroppens immunforsvar på unødigt overarbejde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: