Interstellar top pic

Guide: Kom ind under rumdragten på Interstellar

Ormehuller, langtidsdvale og rumtid. Det fyger med videnskabelige begreber i det nye science fiction-brag Interstellar. Vi klæder dig på til filmen ved at besvare nogle af de vigtigste videnskabelige spørgsmål bag rumeventyret.

6. november 2014

I Interstellar er Jordens ressourcer brugt op, og menneskeheden står på tærsklen af udslettelse. Den eneste redning ligger at finde andre beboelige planeter i universet - men der er langt imellem dem og langt derud.

En håndfuld astronauter tager på en umulig mission, hvor de får brug for både at gå i dvale og rejse lige lukt igennem et ormehul.

Få styr på nogle af filmens væsentligste begreber i vores Q&A:

? Hvad er et ormehul?

Ormehuller er genveje til andre steder i universet. Tanken er, at voldsomme kræfter bøjer rummet, så områder af universet, der ligger langt fra hinanden, forbindes.

Ormehuller er ren teori, men hvis de findes, kan de bruges som genveje i rummet. Tænk på en orm, som gnaver sig igennem et æble. Genvejen er kortere end rejsen hele vejen rundt. I rummet krummer store galakser rum-tiden, og hvis to bakketoppe af rum-tid kommer tæt på hinanden, kan ormehuller opstå.

Rummet krummer, og man kan skyde genvej via et ormehul - i teorien.

? Hvad er dvale?

Hvis intergalaktiske rumrejser engang bliver mulige, vil rejsetiderne skulle måles i år. For at undgå aldring bliver astronauterne i Interstellar lagt i dvale i et særligt kammer.

Når dyr går i dvale, reduceres kropstemperaturen markant, og åndedrættet, pulsen og stofskiftet falder. Dyret overlever ved at tære på kroppens fedtdepoter. Mennesker kan ikke gå i dvale naturligt, men dyreforsøg har vist, at det måske kan blive muligt i fremtiden.

Forskere har bragt mus i en kunstig dvaletilstand i op til seks timer ad gangen. Bedriften skete ved at lade mus indånde en ekstremt lille dosis af den giftige gas svovlbrinte. Efter få minutter faldt dyrenes stofskifte til en tiendedel af det normale, og musene tog kun to åndedrag i minuttet.

? Hvorfor går tiden langsommere på rumrejser?

Hvis udsendinge fra Jorden engang i fremtiden rejser ud for at finde et nyt hjem, vil de ikke kunne vende tilbage til den verden, de forlod.

Ifølge Einsteins relativitetsteori går tiden langsommere, jo hurtigere man bevæger sig. Astronauter på en lang rumrejse med hastigheder nær lysets vil ikke opleve, at tiden går langsomt, mens de er afsted.

Men hvis astronauterne vender hjem til Jorden, vil de opdage, at tiden er gået meget hurtigere her. Deres børn vil måske være oldinge, og nye opfindelser kan have gjort den viden, de har med hjem, forældet.

? Findes der andre beboelige planeter?

Astronomerne har endnu ikke fundet en planet, som svarer fuldstændigt til Jorden, men chancerne for at finde beboelige planeter andre steder i rummet er gode.

Lige siden den første planet uden for Solsystemet – såkaldte exoplaneter – blev opdaget i 1996, har astronomer jagtet en tvilling til Jorden: en beboelig planet på størrelse med vores egen, der omkredser en stjerne i en afstand, der er tilpas til, at flydende vand kan eksistere, og livet kan opstå.

Astronomerne har i dag opdaget flere tusind exoplaneter, der er placeret tæt på stjerner, og sandsynligheden taler for, at de før eller siden finder tvillinger til vores planet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: