nb_u49 Starwars

Star Wars-lasere skyder i slowmotion

I Star Wars skydes med laser og svinges med lyssværd, men i virkeligheden vil øjet ikke kunne opfange et laserskud, der skydes af i rummets vakuum.

4. december 2014 af Carsten Nymann

Lige så medrivende de seks film i science fiction-eposet Star Wars er, lige så lidt hensyn tager de til fysikkens love.

Hverken lyssværd eller rumfly med tynde glasruder ville kunne eksistere. Men hvad med de laserkanoner, som er i flittig brug i enhver luftduel?

Et hold polske forskere har sat sig for at genskabe de karakteristiske laser-projektiler i laboratoriet.

Star Wars-skud vil altid være hvide

Ved at sætte en laser til at generere pulser med en kraft på over 10 terawatt lykkedes det faktisk forskerne at frembringe et laser-skud.

Strålen vil dog altid være hvid, fordi den interagerer med plasma, der dannes, når laseren ioniserer atomer på dens vej gennem luften.

Plasmaen udstråler alle mulige farver, og når de opfanges samtidigt, fremstår de hvide.

Skud er urealistisk langsomme i Star Wars

Forskerne var dog ikke i stand til at ændre på Star Wars-laserens ultimative udfordring, nemlig hastigheden.

En laserpuls bevæger sig med lysets hastighed, og det menneskelige øje ville derfor aldrig kunne nå at opfange den.

Forskerne “snød” og optog en video med et highspeed-kamera, som du kan se her:

Ny Star Wars-trailer er ude nu

Traileren til syvende Star Wars-film i rækken, “The Force Awakens”, er netop blevet offentliggjort.

Og selv om der er kommet både nyt selskab og en ny instruktør bag kameraet, nærer filmen fortsat ingen ambitioner om realisme, hvilket du ved selvsyn kan konstatere her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: