paper roll scanner

Skanner kan læse skjulte skrifter

Ny skanner: Ny teknologi bringer hidtil skjulte tekster frem i lyset.

28. august 2013

Ansvarsfulde konservatorer har hidtil holdt skrøbelige gamle skriftruller tæt til kroppen. Ingen måtte rulle dem ud, fordi det tørre pergament ville gå i stykker. Men nu kan de roligt overlade rullerne til læselystne forskere. En ny skanner kan læse de lukkede ruller og folde teksten ud virtuelt uden at ødelægge de uerstattelige skrifter.

Med teknologien åbner sig en helt ny verden for historikere, der får adgang til skrifter, som ingen har læst i hundreder af år.

Den specialudviklede skanner anvender røntgenstråler til at identificere indholdet af jern, som findes i en særlig type blæk, jerngallusblæk, som var den mest anvendte type blæk i Europa mellem det 12. og 19. århundrede.

Computeren tegner 3D-kort

Teknikken svarer til en CT-skanner, bare i mindre målestok. Et computeriseret røntgenbillede dannes ved, at skanneren bevæger sig hen over skriftrullen og tager tværsnitsbilleder. Computeren tegner så et 3-dimensionalt kort, som viser, præcis hvor blækket findes på pergamentet.

Ud fra informationer om rullens størrelse og form beregner computeren, hvor skriften står, og den udrullede tekst vises på skærmen. Cardiff Universitet og Queen Mary-universitetet i London står bag den nye teknologi.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: