Alarm vækker søvnige bilister

Ny opfindelse kan forhindre 30 pct. af alle dødsulykker på vejene

1. september 2009

Et internationalt forskerhold står bag en ny opfindelse, som skal forhindre, at bilister falder i søvn bag rattet. Systemet består af to kameraer på instrumentbrættet samt en minicomputer, som er programmeret til at genkende ansigter, og som analyserer de informationer, der kommer fra kameraerne. Computeren skaber et tredimensionalt kort over bilistens ansigt, og herefter registrerer systemet, hvor mange gange i sekundet han blinker, om han gaber, om blikket flakker, eller om ansigtet vender væk fra trafikken. Udviser bilisten blot det mindste tegn på træthed eller uopmærksomhed, bliver han straks alarmeret af computeren. Teknikken er oprindeligt opfundet til at hjælpe handicappede med at kommunikere. Men det viste sig, at den også kunne bruges til at overvåge trætte bilister. Den gruppe trafikanter er et problem på verdensplan – man regner med, at de er årsag til 30 procent af de 700.000 årlige dødsfald på vejene.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: