Mind controlled car

Bil bliver styret af tankens kraft

Det er næsten ikke til at tro, men det er faktisk lykkedes for ingeniører fra Freie Universität Berlin i Tyskland at styre en bil alene ved tankens kraft.

20. juli 2011

Helt uden at holde hænderne på rattet sad en forsker i bilen og fik den fx til at dreje til venstre blot ved at tænke på kommandoen “venstre”.

Med få andre tankekommandoer som “højre”, “accelerér” og “brems” fik forskerne bilen til at køre rundt på en øvelsesbane. Til formålet brugte de en bil, hvor styretøj, gaspedal og bremser kunne styres fra en computer, og bilens chauffør bar en slags hat med sensorer, der kunne måle hans hjerneaktivitet.

Sensorerne var forbundet med computeren. Og da computeren inden testkørslen var blevet “trænet” i at genkende, hvilke bølgemønstre fra chaufførens hjerne der betød henholdsvis fx “venstre” og “brems”, blev chaufføren i stand til at styre bilen med tankens kraft.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: