Dækeksplosion viral

Eksploderet bildæk udløste tragisk uheld

En dækeksplosion rev brat en amerikansk familie itu, da deres bil blev kastet af en vej og landede på hovedet. Faren døde i uheldet, og hans lille pige måtte afledes og trøstes af politiet under redningsaktionen. Men hvordan kunne ulykken ske?

23. juni 2015 af Karine Kirkebæk

Billedet af en uniformeret betjent med en lille pige på armene og en forulykket bil i baggrunden er gået verden rundt.

Pigens far forulykkede med bilen i Colorado, USA, fordi det ene dæk eksploderede. Som en af de første ankom politibetjenten Nick Struck til ulykkesstedet, hvor han fik den lille stukket pige i armene, mens han kollegaer prøvede at skære de øvrige familie medlemmer – mor, far og søster – fri.

Nick Struck forsøgte herefter efter bedste evne at distrahere den to-årige pige ved at synge og pege i andre retninger, så hun ikke skulle fornemme situationens alvor. Faren døde i det tragiske biluheld.

Varme og last kan udløse dækeksplosion

Tilbage står spørgsmålet: Hvordan kunne det overhovedet ske?

Dækproducenter holder nøje øje med statistikker over eksploderede dæk. Og i tallene viser der sig et mønster: De fleste dækeksplosioner sker om sommeren, hvor temperaturen er højere, folk kører længere, og bilerne er tungere på grund af feriekufferter.

Kombinationen af de tre faktorer betyder, at et skadet eller tyndslidt dæk nemmere kan nå til eksplosionspunktet. Derudover kan et søm på vejen og et forkert lufttryk i dækket også medføre eksplosive konsekvenser for gummiet.

Efterhånden er det blevet fast inventar i moderne biler at have et teknisk system til at måle lufttrykket i dækkene – også kaldet TPMS (Tire Pressure Monitoring System). Men systemet afgiver først alarm, når dækket har et meget lavt lufttryk.

Billister er næsten usårlige - men ikke uden sele

I dag er sikkerheden i biler større end nogensinde før, men som ulykken i Colorado også viser, skal man stadig altid huske sikkerhedsselen: Ingen af familiemedlemmerne i bilen brugte sele, hvilket endte med at koste faren livet.

Læs mere om sikkerhedsforanstaltninger i biler her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: