Superbus car

Elektrisk luksusbus kan køre 250 km/t

Den hollandske Superbus kører på elektricitet og kan fragte op til 23 passagerer ad gangen.

17. marts 2011

Verden over er der stort fokus på at optimere den offentlige transport, og en mulighed er større og hurtigere busser. En ny og vild idé er den hollandske Superbus, der med en topfart på 250 km/t skal fragte op til 23 passagerer til deres bestemmelsessted.

Superbussen er 15 meter lang, 2,55 meter bred samt 1,65 meter høj – og har otte døre. Og så kører den på elektricitet – 210 km på en opladning. Bussen er et fællesprojekt mellem de hollandske universiteter TU Delft og Rijksuniversiteit Groningen. Bussen er bygget af kulfiber, termoplastisk fiberglas samt lexan-polykarbonat, der er 35 gange stærkere end almindelig akryl.

Samtidig er der stort fokus på superbussens aerodynamik, hvor den italienske ingeniør Antonia Terzi, der tidligere har arbejdet for BMW-Williams’ formel 1-hold, har ansvaret for den del af projektet. Det ydre og indre udseende spiller nemlig også en rolle for personerne bag projektet. Temaet er luksus, og der bliver både mulighed for at vælge enkelt- og tomandskabiner i bussen, der får bl.a. trådløs internet og tv, så man både kan arbejde og slappe af under kørslen.

Bussen, der med succes blev testet i efteråret 2010, kan køre på almindelige veje, men udviklerne håber på en række nye veje, så bussen kan nå sin topfart, og rejsetiden dermed bliver forkortet mest muligt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: