Førerløs taxa bliver testkørt i Wales

Banebrydende el-bil skal løse trafikproblemer i Cardiff

1. september 2009

Som de første i verden har indbyggerne i den walisiske by Cardiff nu mulighed for at køre i taxa uden chauffør. Byens nye taxaer er små el-biler, der kører på et netværk af spor gennem byen. Hvis man vil have en taxa, stiger man bare om bord på en af de mange holdepladser. Der kommer så mange taxaer i omløb, at passagererne kun behøver at vente ca. ét minut, før en tom taxa kommer rullende forbi. Fra holdepladsen kører taxaen uden stop til det ønskede bestemmelsessted. Taxaen har en tophastighed på 40 km i timen. Det lyder måske ikke af meget, men til sammenligning holder typisk bytrafik sjældent en hastighed på mere end gennemsnitligt 13 km i timen, påpeger ingeniørerne bag opfindelsen. Det betyder, at taxaen, som er døbt ULTra, er tre gange hurtigere end byernes andre transportformer som bil eller bus. Dertil kommer, at den forurener mindre samt fylder og larmer mindre end biler. Cardiffs bystyre regner med, at systemet er fuldt udviklet i 2003. Foreløbig er der 17 stoppesteder i byen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: