Skycar

Skycar: Den ultimative sci-fi-drøm

Målgruppen for Skycar 400 er en almindelig gennemsnitsfamilie.

3. januar 2014 af Antje Gerd Poulsen

For den canadiskfødte ingeniør Paul Moller, som i over 30 år har arbejdet på at udvikle teknologien til en flyvende bil, der kan lette og lande lodret, er køreegenskaberne ikke så vigtige. Hans Skycar 400 skal først og fremmest ses som en konkurrent til gyrokoptere og små sportsfly.

Piloterfaring ikke nødvendig

Moller har selv udviklet den lille, superstærke og lette Rotapower-motor, der driver flybilen op og frem. Motoren vejer kun 32 kg og kan yde 160 hk. Til sammenligning vejer en flymotor med lige så mange hestekræfter op til 110 kg.

Ny computerteknologi sørger for automatiseret flykontrol, så flybilen er nem at styre. Føreren skal kun angive retning og hastighed, og piloterfaring er ikke nødvendig.

Skycar er dog ikke helt klar til produktion. Først skal den igennem en række tests, hvilket Paul Moller arbejder på at få finansieret.

Moller Skycar 400 VTOL

Pris: 2,8 mio. kr. På markedet: Topersoners version i 2014 Tophastighed, jord/luft: 56/533 km/t Maksimal flyvehøjde: Knap 11.000 m Motortype: Fire Rotapower- og to elmotorer Antal passagerer: Fire inklusive pilot Vægt: 1088 kg Styrke: Lodret takeoff og landing

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: