Eventyrere vil flyve Jorden rundt i solfly

Nonstopflyvning skal bevise solcellers potentiale

1. september 2009

Bertrand Piccard og Brian Jones fløj i 1999 Jorden rundt i en varmluftsballon. Nu planlægger de at gøre kunsten efter i 2009 i et fly drevet af sollys. Det 100 pct. forureningsfri solfly, der får navnet Solar Impulse, er endnu ikke bygget, men når den første prototype står færdig næste år, kommer den til at ligne et stort, moderne svævefly beklædt med solceller. Projektet udarbejdes sammen med førende producenter af svævefly og et teknisk universitet i Schweiz. Det er vigtigt, at flyet i løbet af dagen også kan lagre overskuds-energi fra solcellerne, så det kan flyve om natten. Her vil man kunne trække på erfaringer fra NASA, der tidligere har lavet eksperimenter med det soldrevne fly Helios. Hovedformålet med projektet er ifølge Bertrand Piccard at skabe øget bevidsthed om vedvarende energi og vise, hvordan ny teknologi kan være med til at løse nogle af Jordens miljømæssige problemer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: