Flysikkerhed lyn

Lyn hvisler gennem passagerfly

I gennemsnit bliver et amerikansk passagerfly ramt af lynet en gang – om året. På trods af de voldsomme kræfter, betyder det dog sjældent noget for vores flysikkerhed. Har man flyskræk, kan vi også berolige med, at vingerne faktisk ikke kan falde af.

1. juni 2015 af Babak Arvanaghi

Lyn og flysikkerhed går hånd i hånd

Et gennemsnitligt lyn genererer 32.000 ampere. Nok til at forårsage massive ødelæggelser. Men på trods af de voldsomme kræfter, er lynene ikke spor farlige for fly.

Som du kan se i videoen ovenfor, er flyet indrettet som en lynafleder. Lynet rammer flyet i et punkt, og forlader det igen i et andet med kurs mod Jorden.

Oftest er skaden blot overfladiske sodpletter, som bliver tjekket efter ved landing. I de slemmere tilfælde, kan lyn ramme motoren, og sætte den i brand. Men motorerne er udstyret med ildslukkere som blæser ilden ud. Flyet fortsætter derefter med en enkelt motor.

VIDEO - Sådan ser det ud inde fra kabinen, når et lyn slår ned i et fly:

Vinger kan næsten ikke knække

Andre ting end lyn kan få det til at svimle hos passagerer, der ikke er helt trygge ved at flyve. Vingerne kan se ud til at hoppe og danse, og det kan skabe frygt for, at de bliver revet af.

Men slå koldt vand i blodet. Som du kan se i videoen nedenfor, kan vingerne tåle at blive bøjet til ukendelighed inden de knækker. Og de holder stensikkert til mere end hvad lidt luft kan udsætte dem for.

Alle typer flyvinger er blevet udsat for stresstests inden de er blevet godkendt. De kan mindst modstå 150 procent af den stærkeste kraft, de kan møde i luften.

VIDEO - Sådan tester man flyvinger:

Er fugle farlige for vores flysikkerhed?

Flyvinger er altså ret stabile, og lyn ufarlige. Men er det rigtigt, at en fugl i motoren kan få et fly til at styrte ned? Få styr på myter og virkelighed her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: