nb_u06 plane crash test dummy

Sådan overlever du et flystyrt

En tragisk flyulykke i Frankrig, hvor omkring 150 personer har mistet livet, har trukket overskifter. Forskerne har fire god råd til, hvordan du overlever et flystyrt.

5. februar 2015 af Babak Arvanaghi

De fleste ved, at flyrejser rent statistisk er den mest sikre transportform. Flyskrækken rammer måske, fordi de fleste anser døden som sikker, hvis noget går galt.

I virkeligheden finder redningsmandskaberne overlevende ved over 90 procent af flyulykkerne.

Efterforskning samt crashtest viser, at der er nogle få forhold, som øger din chance for at overleve et styrt.

1. Sid tæt på en nødudgang

Jo længere væk du sidder, des mindre chance for overlevelse. Det gælder om at komme hurtigst muligt ud, og du kan nemmere finde vej til en udgang ved røgudvikling.

2. Hold hovedet koldt

Når flystyrtet er sket, går folk i panik. De kan ikke udføre simple handlinger som eksempelvis at åbne deres sikkerhedsseler.

Tag det roligt, planlæg dit næste træk og udfør det.

3. Læs instrukserne

Ved dit sæde er der et hæfte, som forklarer, hvad du skal gøre.

Læs det og husk, hvilken stilling du skal indtage, hvor du finder din redningsvest, og hvordan du kommer ud af flyet.

4. Vent med vesten

Ved landing i vand er det vigtigt, at du først puster din redningsvest op, efter du er ude af flyet.

Hvis du gør det for tidligt, er der risiko for, at du ikke når at komme ud, inden flyet fyldes med vand, fordi den oppustede vest gør det umuligt for dig at nå frem til udgangene.

Fælles for de fire forholdsregler er dog, at du først skal overleve selve styrtet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: