Drivhuseffekt fly

Flytrafik øger drivhuseffekten

Jetstriber danner skyer, som holder på Jordens varme

De hvide kondensstriber, som jetfly trækker hen over himlen, bidrager til drivhuseffekten. 

En ny rapport fra FN’s klimapanel IPCC konkluderer, at jet- striberne øger skydannelsen og derved forstærker den globale opvarmning, fordi skyerne hindrer varmestråling fra Jorden i at forsvinde ud i verdensrummet. 

Konklusionen støttes af en fransk analyse, som viser, at skydækket omkring de mest trafikerede luftkorridorer på den nordlige halvkugle på ti år er steget med hele tre procent. Og det er en voldsom stigning i betragtning af det korte tidsrum. 

Vil du have flere videnskablige fakta og forklaringer på drivhuseffekten? Så læs mere her! 

Svovl og sod er skurke 

Umiddelbart virker de hvide jetstriber uskyldige, fordi de tilsyneladende hurtigt forsvinder igen. Men deres indhold af svovl og sod bliver hængende i atmosfæren og tiltrækker under bestemte atmosfæriske forhold vanddamp, hvorved der dannes skyer. 

Fly i høje luftlag er et problem

Hvis der fremover kommer mange nye overlydsfly, vil det øge skydannelsen markant. De flyver i 19 km’s højde, mens almindelige jetfly holder sig 10-11 km over jorden. 

I de lavere luftlag kan atmosfæren i et vist omfang rense sig selv gennem nedbør, men oppe i 19 kilometers højde bliver kondensstriberne hængende i månedsvis og danner skyer. 

Dertil kommer, at flyene selv udsender drivhusgassen kuldioxid. Omkring to procent af Jordens samlede udslip af kuldioxid stammer fra flytrafikken.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: