Gigantisk vandfly skal laste 400 tons

1. september 2009

Et firevinget katamaranfly, som kan starte og lande på vand. Sådan lyder franskmændenes nyeste forslag til et nyt lastfly, der skal løse de stigende problemer med manglende landingspladser i lufthavnene. Det er det franske firma Hydro Fret, der er gået i gang med at udvikle en model af flyet, der skal være 110 meter langt med et vingefang på 108 meter. Med en lasteevne på 400 tons skal flyet kunne laste cirka tre gange så meget, som en 747 jumbojet. Rækkevidden bliver cirka 8000 km, og kæmpen vil flyve med 800 km/t. Såkaldte høj-opdriftsvinger skal sikre, at flyet kan starte og lande med kun 100 kilometer i timen, hvilket er nødvendigt, når flyet skal starte og lande på vand. Dermed vil flyet kunne bruge havene ud for de store byer som nye gigantiske landingsbaner. Fra 1994 til i dag er den samlede mængde luftfragt steget med cirka 150 procent, og i de kommende år forventes en endnu kraftigere vækst i godsmængden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: