Myter om fly

"Hvis ruden smadres styrter flyet"

Til ferieturene hører ofte også flyveture, som for mange turister er forbundet med ængstelse. Men er det sandt, at dit fly styrter, hvis det bliver ramt af en fugl? Og kan turbulens flå vingerne af? Få svar på ti af de mest udbredte myter om fly.

20. maj 2016 af Peter Eberhardt

Myte 1. “Et lille hul i skroget suger alt ud” Falsk: Højere tryk i kabinen end udenfor gør, at kabineluften bliver suget ud, hvis der opstår et hul i skroget. Dekompressionen sker i løbet af få sekunder, men kun passagerer ved siden af hullet risikerer at blive suget ud. Når kabinetrykket er det samme som trykket udenfor, er blæst og iltmangel eneste farer. Hvis et hul opstår, vil piloterne søge ned i cirka tre kilometers højde, hvor det er muligt at trække vejret uden iltmasker, og hvor trykket er mere humant. I 2011 opstod et stort hul i taget på et passagerfly, mens det befandt sig i luften over Arizona, USA. Ingen kom til skade ved ulykken, og den efterfølgende landing foregik smertefrit.

Myte 2. “Toiletaffald bliver trukket ud i luften” Falsk: Historierne om isklumper, der falder ned fra skyerne, er muligvis sande. Men de kolde blokke stammer ikke fra passagerfly, som har tømt tanken med toiletaffald i 11 kilometers højde. Kun mandskab på jorden med en solid slange, pumpe og tankvogn kan tømme flyet for menneskelige efterladenskaber. Enkelte gange er det dog sket, at jorden er blevet bombarderet med såkaldt blå is fra et fly – is, som kan indeholde afføring. “Blå is” skyldes utætheder, hvor væske fra toiletsystemet er sivet ud, frosset og til sidst revet løs fra flyskrogets ydre. Den blå farve skyldes toiletternes desinficerende væske. I 2013 røg en klump blå is på størrelse med en bowlingkugle gennem taget på en udestue i England, mens husets ejer var indenfor. Hændelsen er det nærmeste, en person har været på at blive ramt af blå is.

Myte 3. “Turbulens kan flå vinger af” Falsk: Hoppende og dansende flyvinger under turbulens kan sætte en skræk i livet på mange flypassagerer. Men sæt dig roligt tilbage, og nyd synet, for vingen opfører sig, som den skal. Flyvinger er integrerede dele af skroget, ekstremt stærke og konstrueret til at give sig. En stiv vinge har større risiko for at knække end en bøjelig. I sjældne tilfælde er vinger knækket, men det har skyldtes fejl eller slitage på det enkelte fly. Producenter som Boeing og Airbus udfører test af vingerne, som i et særligt stillads får bøjet spidserne næsten 90 grader i vejret. Påvirkningen er 50 procent mere end det maksimale, flyet kan komme ud for i luften. Test af en Boeing 787 har vist, at vingerne tålte at blive bøjet 7,5 meter opad i to timer.

Myte 4. “Kabineluften er bakteriefri” Sandt: En nysende person kan sagtens sprede partikler i kabinen. Men partiklerne bliver hurtigt indfanget af flyets cirkulationssystem, som renser luften i kabinen op til to gange i minuttet. Særlige filtre opfanger 99,99 procent af alle kendte bakterier og virus. De såkaldte HEPA-filtre består af et meget tyndt og fintmasket net af glasfiber. Glasfiberen holder på partiklerne og lader luften slippe igennem. Den rensede luft bliver derefter blandet med frisk luft udefra og blæst ind i kabinen. Det gør luften i et fly renere end på et kontor. De nyeste systemer regulerer også luftfugtigheden i kabinen, som ellers kan virke lav og tørre huden ud.

Myte 5. “Lastrummet er en fryseboks” Falsk: Efterlad trygt dine flasker med dyrt indkøbt vin eller spiritus i den store kuffert, når du er på vej hjem fra ferie. Temperaturen i passagerflys lastrum kommer ikke under syv grader – lidt lunere end dit køleskab. Lastrummene er samtidig tryksikrede, og derfor er drikkevarer og andre temperatur- og trykfølsomme genstande i sikkerhed. Flyene er desuden udstyret med særlige lastrum til kæledyr, som kan opvarmes til omkring 20 grader. Derfor er en blind passager i et lastrum heller ikke i fare for at fryse ihjel. Eksempler på omkomne blinde passagerer skyldes, at de har gemt sig i hjulkasserne med landingsgrejet. Her falder temperaturen i 11 kilometers højde til 40 grader under frysepunktet, hvilket kan være fatalt for mennesker. Derudover er ilten i den højde også meget sparsom, og der er flere eksempler, hvor blinde passagerer er besvimet undervejs og faldet ud af flyet, når landingsgrejet er blevet slået ud.

Myte 6. “Lynnedslag er fatale for fly” Falsk: Lyn kan være over 20.000 grader varme, men efterlader sjældent mere end sodsværtet maling, når de rammer et fly. De elektriske udladninger søger mod ekstremiteter, som på jorden sædvanligvis er antenner eller træer. Er et fly i nærheden, vil det fange lynets opmærksomhed. Elektriske kredsløb kan kortvarigt blive forstyrret, men lyn forårsager sjældent større skader. Passagererne ombord er heller ikke i fare for at blive ristet levende. De befinder sig i et såkaldt faradaybur, hvor de er omgivet af ledende metal. I et sådant bur vil ydre elektrisk påvirkning ikke have nogen indflydelse på indholdet. De senere år har lyn været skyld i enkelte tilfælde af flystyrt, men da har det været i kombination med andre faktorer, fx en skarp vending af vinden. I 2010 blev et fly slået i tre stykker ved landingen i Colombia. Kort forinden var det blevet ramt af et lyn, men ulykken skyldtes et lufthul forårsaget af lynet, som hamrede flyet mod jorden – ikke selve lynet.

Myte 7. “farten er højere fra vest mod øst” Sandt: Piloterne planlægger flere timer i forvejen nøje turen i forhold til vinden i cruisehøjden. Det skyldes kraftige jetstrømme, som roterer om Jorden i østlig retning i otte til tolv kilometers højde. Vindbælterne er få hundrede kilometer brede. I alt findes fire jetstrømme, to polare og to subtropiske. De subtropiske opstår, når varme luftpartikler fra ækvator søger mod polerne. På turen afbøjes de af Jordens rotation mod vest og skaber en strøm mod øst. De polare jetstrømme lægger sig mellem højtryk og lavtryk og er ligeledes afhængige af friktion grundet Jordens rotation – bedre kendt som corioliseffekten.

Myte 8. “Opkald fra mobilen får fly til at styrte ned” Falsk: Frygten for, at radiobølger og elektromagnetisk interferens kan skabe ravage for piloternes udstyr, har længe været grunden til, at du skal slukke din mobil, når flyet letter og lander. Men flere flyselskaber er begyndt at slække på kravet om slukket elektronik – og med god grund. Beviserne på, at det elektroniske udstyr har skabt interferens, har altid manglet. For en sikkerheds skyld har det været forbudt at bruge de elektroniske genstande under start og landing, da flyet er mest udsat på de tidspunkter. EU’s sikkerhedsagentur mener nu, at risikoen for interferens er så lav, at du frit kan sludre under hele flyrejsen. Dog er det op til flyselskaberne at bestemme, om passagerer må bruge mobilen ombord.

Myte 9. “Lufthuller er livsfarlige” Falsk: Rutsjebaneturene, du oplever undervejs til din destination, er ufarlige. Lufthuller skyldes i grove træk forskelle på varm luft, som er hurtigere og skaber mere opdrift, og kold luft, som er langsommere. Under turbulens vil maskinen stige eller falde, men ofte ikke mere end et par meter. I voldsomme tilfælde kan flyet dog falde op mod 30-40 meter. Derfor er et spændt sikkerhedsbælte en god idé. Selvom lufthullerne er ufarlige, kan du ende med hovedet mod loftet.

Myte 10. “En fugl kan sende et fly til tælling” Sandt: Langt de fleste større lufthavne gør brug af intelligente fugleskræmsler, som udsender høje lyde for at holde den fjerede trussel på afstand. For et fly og dets passagerer kan en kollision med en fugl have voldsomme følger og forårsage styrt. Risikoen er størst ved starter og landinger, altså tæt på jorden, hvor der er flest fugle. I de grelle tilfælde, hvor fly rammer fugle, bliver jetmotorens luftindtag blokeret, hvilket sætter motoren ud af drift. Langt de fleste moderne flytyper kan dog flyve på én motor, skulle den anden være stoppet af en fugl. At begge motorer bliver ramt på samme tid, sker sjældent, men er hændt – senest i januar 2009, hvor en flok gæs satte begge motorer på en Airbus 320 ud af spillet. Flyet var kort inden mødet med gæssene lettet fra LaGuardia-lufthavnen i New York. På trods af den manglende motorkraft lykkedes det dog de to piloter i løbet af få minutter at foretage en kontrolleret maveplasker i den iskolde Hudsonflod.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: