Hvordan tanker man op i luften?

Jeg har set, at man tanker fly og helikoptere op, mens de stadig er i luften. Hvordan fungerer det, og hvor hurtigt flyver de, mens de tanker?

1. september 2009

Optankning i luften kaldes i fagsprog for in-flight refueling. Lufttankning gør det muligt for et fly eller en helikopter at opholde sig i luften i næsten ubegrænsede perioder og bruges ofte under militære operationer. Der findes to forskellige systemer til lufttankning. Det første fungerer ved, at tankflyet skyder en fast bom ud af agterenden. Bommen kobler sig så på en lem oven på modtagerflyet, der efterfølgende får tilført brændstof gennem en slange inde i bommen. Under hele manøvren befinder modtagerflyet sig 15-20 meter under tankflyet. Flyene flyver i formation med samme hastighed, oftest 700-800 km/t. En anden metode kaldes slange og kurv. Her er brændstofsslangen bøjelig og slæber gennem luften efter tankflyet. Modtagerflyet, der flyver bag tankflyet med normal marchhastighed, bevæger sig forsigtigt fremad og kobler sig på tankeren ved at stikke en sonde ind i en tragtformet kurv for enden af slangen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: