Hvorfor er der redningsveste på fly og ikke faldskærme?

Jeg vil meget gerne vide, hvorfor der ikke er faldskærme på fly, men kun redningsveste.

1. september 2009

Faldskærme ville ikke være til nogen nytte på passagerfly, da det er alt for farligt at springe ud. Hastigheden er typisk 800 kilometer i timen, og alene vindmodstanden betyder, at passagererne ville brække både arme og ben. Desuden ville de risikere at blive kastet ind mod dørkarmen, vingen eller flyets hale, hvis de forsøgte at springe ud ad en sidedør. Selv om man rent faktisk kunne springe ud ad for eksempel en særlig bagdør, ville det tage alt for lang tid at få 300 flypassagerer med faldskærme på ekspederet ud fra flyet. Desuden kræver det træning og god fysisk form at springe ud med faldskærm. De fleste passagerer ville komme slemt til skade under landingen. Endelig måtte flyet først gå ned i en højde på under 4000 meter, hvor man kan ånde uden brug af ilt, og sænke hastigheden – alt sammen i en i forvejen kritisk situation. Derfor giver det passagerne en meget bedre overlevelseschance, hvis piloten prøver at nødlande. Det vil i nogle tilfælde ske på vand, og derfor er alle fly udstyret med redningsveste og redningsflåder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: