NASA sætter lyddæmper på overlydsfly

Pelikannæb reducerer støj med en tredjedel

1. september 2009

Da Concorden fløj sin sidste tur i 2003, ophørte kommerciel overlydsflyvning, men ny forskning kan måske bane vejen for fremtidens Concorde-afløser. Et af de største problemer ved overlydsflyvning er, at der opstår et voldsomt brag, når flyet gennembryder lydmuren, og flyvningerne derfor kun kan foregå over øde oceaner. Dette overlydsbrag vil forskere fra NASA nu forsøge at minimere ved at ændre på flynæsens facon, og indtil nu er det lykkedes at nedbringe støjen med en tredjedel. Til eksperimenterne har NASA brugt et F-5E kampfly, der fik dækket sin spidse næse med en rundere og mere omfangsrig model. Den form skaber færre chokbølger og dermed et mere beskedent brag, når lydens hastighed på ca. 1100 km/t. nås. Forskerne fra projektet håber, at de med tiden finder frem til en optimal udformning af flyets spids og måske kan nedbringe støjen med helt op til 75 pct. Det vil gøre det muligt at indsætte overlydsfly på de stærkt trafikerede flyruter i USA og Europa og nedsætte rejsetiden fra fx København til Madrid til lidt mere end en time.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: