Nerve impulser skal styre flylandinger

1. september 2009

Det amerikanske rumforskningscenter NASA har simuleret en landing af et Boeing 757 passagerfly, hvor styringen udelukkende skete ved hjælp af impulser fra pilotens nerver i armen. Den imponerende landing kunne ske takket være en slags armbånd med otte elektroder, som registrerede pilotens muskel-bevægelser, når han bevægede hånden. Impulserne kan gennem avanceret software kontrollere flyets styresystemer. Styringen kaldes “neuroelektrisk kontrol”. Fordelen er, at piloten kan reagere hurtigere – specielt i nødsituationer – end hvis han på normal vis med hænderne skulle betjene styrepind og betjeningsgreb. Nerveimpulser er lige så unikke som fingeraftryk, dvs. at hver eneste bevægelse har sin egen, specielle elektriske impuls. Derved kan computere ved hjælp af en slags kort over alle impulser oversætte enhver bevægelse til lige netop den funktion, der ønskes. Den militære luftfart er interesseret, fordi man med opfindelsen kan styre fx førerløse fly hurtigere og mere præcist. Opfindelsen kan også bruges i rumfarten, hvor trådløs overførsel af muskelsignaler kan give astronauterne mere frihed til betjening af rumskibet. “Elektrode-landingen” er foreløbig på forsøgsniveauet, og NASA fortæller ikke noget om, hvad der vil ske, hvis piloten fx nyser eller klasker en myg under landingen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: