Spejle skal advare fly om turbulens

Simpel opfindelse kan forbedre flysikkerheden

1. september 2009

Med en laser på jorden og et spejl monteret i snuden på passager- og fragtfly regner en gruppe forskere med at kunne aflive kødannelser i luftrummet. I dag begrænses flytrafikkens tæthed bl.a. af den kilometerlange turbulente lufthvirvel som store fly trækker efter sig. Turbulensen kan få bagvedliggende fly til at styrte ned, så selv om luftrummet over Europa og USA er overbelastet, opererer man med en sikkerhedsafstand mellem hvert fly på op til godt 11 km. Som oftest er hvirvlerne langt mindre, og derfor kan trafikken gøres tættere uden at sætte sikkerheden over styr, hvis man kan måle turbulensens reelle udstrækning. Det har fået et europæisk forskerhold til at udvikle et nyt system til måling af flyturbulens. En laser på jorden sender en stråle op i luften foran flyet. Her reflekterer bl.a. støvpartikler og dråber i atmosfæren laserstrålen. Hvis luften er turbulent, vil refleksionsmønstrene hele tiden ændre sig, og sådanne ændringer registreres af det specialudviklede spejl i flyet næse. Ud fra de indsamlede data kan en computer beregne, om luften foran flyet er turbulent eller ej. For at skanne hele luftrummet skal spejlet, der er lavet af aluminium, svinge fra side til side godt syv gange i sekundet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: