Verdens første førerløse kampfly er klar til brug

Kunstig intelligens skal føre ubemandet fly bag fjendens linier

1. september 2009

Historiens første førerløse kampfly er tæt på at blive en realitet. De kreative hoveder fra flyfabrikken Boeings tænketank Phantom Works, der har udviklet det, går i gang med de første testflyvninger af UCAV – som kampflyet hedder – i starten af 2001. UCAV står for Unmanned Combat Air Vehicle. Ubemandede kampfly har længe stået højt på ønskesedlen i det amerikanske luftvåben. De vil kun koste to tredjedele af det, som Joint Strike Fighter kampfly koster. De skulle ellers af-løse F-16 jageren. Samtidig vil det førerløse kampfly kunne udføre de risikofyldte missioner, som man ellers holder sig fra af frygt for at miste en pilot. Den foreløbige model af flyet skal bruges til at teste designets muligheder: teknikerne skal finde ud af, hvad flyet kan og ikke kan. Hvis man ikke løber ind i problemer undervejs, vil en endelig prototype blive bygget i 2005, og flyet vil blive taget i brug i 2015. Den helt store udfordring ligger i at kontrollere flyet via radio og elektronisk afstandsmåling over store afstande. Flyet må selvfølgelig kun smide sin bombelast, hvis det kan identificere sit mål 100 pct., og hvis man har fuld kontrol over flyet. Derfor arbejder man også på at udstyre flyet med kunstig intelligens, så det reagerer rigtigt i alle situationer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: