Hvordan kan en drageflyver svæve?

Hvilke fysiske kræfter holder en drageflyver i luften, og hvor langt kan man svæve?

1. september 2009

For at holde sig i luften må piloten på en drageflyver udnytte de opadgående luftstrømme. Mange faktorer har indflydelse på, hvor luftstrømmene opstår, så det kræver erfaring at kunne læse omgivelserne og finde de bedste. Blandt andet landskabets konturer og bevoksning samt sol og vind har betydning. Selv skyernes form, hastighed og deres skygger på jorden kan påvirke luftstrømmene. Opstigende luftstrømme opstår typisk, når stillestående luft over for eksempel en kornmark opvarmes af solen og stiger op. Afhængigt af forholdene kan disse såkaldt termiske luftstrømme nå over tre kilometer op fra jordoverfladen. I 1985 bragte termiske luftstrømme den amerikanske pilot Larry Tudor 4343 meter op over Owens Valley i Californien. Opstigende luftstrømme kan også forekomme, når vinden presses op over større forhindringer som skrænter eller bakker. Når en luftstrøm er fundet, gælder det om at holde drageflyveren inde i den – ofte ved at flyve i kontrollerede cirkler eller ottetaller. Verdensrekorden er på 700,6 kilometer på én flyvning og blev sat af østrigeren Manfred Ruhmer i Texas, USA, i 2001.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: