Kølhalet

Hvad vil det sige at blive kølhalet?

13. december 2012

Kølhaling var en ret voldsom maritim straf af menige besætningsmedlemmer på europæiske orlogsflåder i 1600-tallet. Bundet på hænder og fødder og fastgjort til et reb blev den dømte smidt ud fra skibssiden og trukket under skibskølen én eller flere gange. Som oftest fra ræling til ræling, men på mindre fartøjer også fra agter til stævn.

Normalt var vægte bundet til fødderne for at holde offeret nogenlunde fri af skroget. For blev rebet halet for hurtigt, fik synderen ofte svære hudafskrabninger og flænger af skibsbundens skarpe begroning. I grelle tilfælde risikerede han endda at få lemmer eller hovedet revet af. Hvis rebtrækket omvendt ikke foregik hurtigt nok, druknede den kølhalede.

Straffen blev givet for alvorlige brud på skibets regler for opførsel og blev først officielt afskaffet i 1853.

Udtryk der bruges i dag

Kølhaling

Før: At blive trukket ned under et skib. Nu: Hård behandling af enhver art.

At løbe spidsrod

Før: At løbe mellem rækker af soldater, som tæver løs med stokke og kæppe. I dag: Fare stresset rundt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: