Ny katamaran kan klare hård sø

Støddæmpere forhindrer skibet i at hugge i bølgerne

1. september 2009

Fleksibilitet er nøgleordet for en helt ny bådtype, som er udviklet af det amerikanske firma WAM-V. Forkortelsen står for Wave Adaptive Modular Vessel, dvs. bølge-tilpasningsdygtige fartøjer, der er opbygget af moduler. Den nye bådtype har mange ligheder med en almindelig katamaran, men kan klare meget højere bølger. Hemmeligheden ligger i et sindrigt system af fjedre, støddæmpere og kuglelejer indbygget i fartøjets i alt fire arme, der bl.a. dæmper tilbøjeligheden til at hugge i hård sø. Systemet tilpasser sig hele tiden bølgernes bevægelser, så katamaranen for det meste befinder sig oven på bølgerne frem for at skære sig gennem dem. Fleksibiliteten gælder imidlertid ikke kun skibets omgang med bølgerne. Modulerne kan nemlig omrokeres, så katamaranen kan forvandles til minifærge, luksusbåd, laboratorium, dykkerplatform, havovervågningsstation, fragtskib eller redningsbåd. Proteus, som den første prototype er døbt, er godt 30 meter lang og er fremstillet af bl.a. titanium og aluminium, der er forstærket, så skibet både kan klare en hård sø og en landgang på en strandbred. Rækkevidden på en tankfuld diesel er ca. 8000 km.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: