nb_u18 Super highway

Super-motorvej skal forbinde London og New York

Russisk vanvidsprojekt vil bygge 20.700 km motorvej på tværs af Sibirien og Alaska og forene hele den nordlige halvkugles vej-, gas- og jernbanenet.

29. april 2015 af Morten Kjerside Poulsen

Vladimir Yakunin kan ikke beskyldes for at mangle visioner. Chefen for Russian Railways, der administrerer Ruslands infrastruktur, har foreslået et motorvejs- og broprojekt, som får både Femern- og Øresundsforbindelser til at ligne vadesten i en bæk.

20.700 km motorvej skal strække sig fra London tværs over Sibirien til den russiske Chukutka-region ved Beringstrædet. Herfra er der ”blot” 88 km til det nordamerikanske fastland og byen Nome i Alaska.

Ideen er så, at amerikanerne skal bygge en motorvej, som kan forbinde Nome med resten af det nordamerikanske interstate-net.

Den transsibiriske motorvej skal strække sig tværs over Rusland og via Beringstrædet til Alaska. Her er det meningen, at USA skal bidrage til projektet, ved at koble forbindelsen til landets eksisterende motorvejsnet.

Ekstreme forhold

Yakunin hopper dog let og elegant henover præcis, hvordan Beringstrædet skal forceres. Selv om Beringstrædet kun er 50 meter dybt, ligger det i et af klodens barskeste områder.

Strædets kraftige strøm vil gøre broarbejdet vanskeligt, ligesom temperaturer ned til minus 50 grader vil gøre livet surt for både bygningsarbejdere og kommende bilister.

Superfærger trodser isen i jordskælvszone

Dertil kommer, at Alaska hvert år har dobbelt så mange jordskælv som resten af USA tilsammen, da Stillehavspladen og Den Nordamerikanske Plade støder mod hinanden netop her.

Den mest oplagte måde at krydse strædet kunne derfor være med særligt forstærkede færger, som kan tage kampen op med to meter tykke isflager.

Jernbaneprojekt er foreslået før

Ud over motorvejen indgår også en gasledning og en jernbane i projektet. Tidligere har russerne foreslået en 113 km lang jernbanetunnel til 400 mia. kroner:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: